kontor 01 2015

01 2015 MAGASINET OM KONTORARTIKLER/GRAFISKE PRODUKTER/IT TILBEHR/PAPIR

INHOLD

Vi dkker Danmark med alt til kontoret og virksomheden

Se vores forhandlere her

FRISK START P DET DIGITALE MAGASIN

Kontakt redaktionenVi hrer gerne din mening om KONTOR indhold og lytter til forslag til emner, vi kan tage op.

Besg vores nye hjemmeside

Flg os pFacebook

BrugerundersgelseVi vil rigtig gerne hre din mening, s brug gerne to minutter p at svare.

S er den nye udgave af branchemagasinet KONTOR klar og denne gang er det digitalt.

For nogle vil det vre en helt ny mde at lse et magasin p og vil krve lidt tilvnning, men hbet er, at alle efterhnden vil se de utrolig mange muligheder et on-line magasin bner op for. Der vil vre muligheder for blandt andet interaktive annoncer og videoer samt links direkte til relevante baggrundsoplysninger, lovtekster, notater og hjemmesider.

Magasinet vil indeholde nyheder bde store og sm, virksom-hedsportrtter samt lidt sm-historier fra branchen. Iden med de forskellige typer artikler er at prve at skabe lidt lethed i magasinets indhold, samt arbejde lidt mere bredde ind i stoffet.

Et branche-magasin skal ses som en kommunikations-platform, hvor medlemmerne fra de forskellige dele af branchen kan dele erfaringer og nye tiltag med hinanden, ligesom medlemmerne kan f generelle informationer og brugbare artikler om branchen som helhed. Vi vil belyse de historier, der rrer sig i branchen og vil srge for at de involverede parter fler sig hrt.

Vi opfordrer til, at medlemmer gr brug af magasinets muligheder og kontakter redaktionen, hvis der er en nyhed eller en god histo-rie, som vil vre god at dele med andre. Der vil i frste udgave af online magasinet vre en brugerundersgelse, som du som lser MEGET gerne m tage sig tid til at udfylde. Den vil hjlpe redaktionen med at f et bedre overblik over, hvad der gerne m vre mere eller mindre af.

Vi visker tavlen ren og hber p, at vi sammen kan f skabt et godt og brugbart branchemagasin.

Venlig HilsenAdm. direktr Jrgen Foley formand for KONPA Besg KONPAs

hjemmeside

LEDER

Trn mens du arbejderSiden 2011 har Fonden for Forebyggelse

og Fastholdelse tilbudt virksomheder, der arbejderinden for srligt nedslidningstruede

brancher, en forebyggelsespakke.

Pakken skal vre med til at forbedre arbejdsmiljet, og nu er det blevet

papirbranchens tur.

NYHEDER

VELVRE GIVER OVERSKUD Siden slutningen af januar har virksomheder fra papirbranchen kunne sge forebyggelsespakken Gode arbejdsrutiner i tekstil- og papirbranchen. Det er meningen, at pakken skal guide ledere og deres medarbejdere igennem et forlb, der omhandler begrnsning af tunge lft samt giver bud p bed-re arbejdsstillinger. Derudover er det ogs muligt at sge en elastikpakke med velser, der forebygger smerter i muskler og led.

Der er gennem den seneste rrkke kommet flere af den slags initiativer p arbejdsmarkedet, og flere internationa-le undersgelser viser, at medarbejdere, der af deres arbejdsplads bliver tilbudt - og stttet i - fysisk aktivitet, har langt strre overskud til at klare dagens krav, bde i og uden for arbejdstiden.

F LN MENS DU TRNERDet, der for mange kan virke tiltalende ved forebyggelsespakken, er, at der gi-ves konomisk sttte i form af lnkom-pensation til at gennemfre forlbet. Det eneste det krver, er viljen til at skabe et bedre arbejdsmilj, og derfor hber man fra fondens side, at det vil vkke begej-string p de forskellige arbejdspladser. Arbejdspladsen er med til at forme nor-mer, holdninger og livstil, s ved at bru-ge arbejdspladsen som platform for at udvikle folks sundhedsvaner, hber man fra fondens side at n en strre gruppe i befolkningen.

SDAN SGER DU EN FOREBYGGELSESPAKKE TIL DIN ARBEJDSPLADSPakken kan sges ved at udfylde et an-sgningsskema p Fonden for Forebyg-gelse og Fastholdelses hjemmeside.

Yderligere oplysninger fs hos Sekretariatet for Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse

[email protected] eller p tlf. 33 96 36 48

OP OG ST!Et hve/snkebord er perfekt til at skifte arbejdsstilling, nr man har en lang dag p kontoret. Hjdejusteringen gr ned til 68 cm - hvis man foretrkker at arbejde siddende, og bordet kan hves op til 120 cm, s man kan st op og arbejde uden problemer.

SID GODT P KONTORETEn Hg Capriso er en anderledes kontorstol, hvor man kommer op i hjden og fr ranket ryggen. Det er svrt at sidde og falde sam-men, som man ellers har en tendens til i de fleste kontorstole. Iden med stolens design er, at man skal sidde og balancere i stolens vippe funktion og dermed "trne" kroppen.

NYHEDER

NYHEDER

2011

Ny undersgelse fra EU viser, at Danmark ligger p andenpladsen i forhold til, hvor stor en del af befolkningen, der har handlet p nettet i 2014.

Voldsomt mange danskere handler p nettet. I 2011 havde 70% af dansker-ne e-handlet, mens det var steget til 78%. i 2014. Det viser dugfriske tal fra EU-Kommissionen.

Det placerer Danmark i den europiske superliga, hvad angr e-handel, og kun briterne overgr os, siger Marie Louise Thorstensen, politisk konsulent i Dansk Erhverv.

2014

70% 78%

Danskerne e-grnsehandlerUndersgelsen fra EU viser ogs, at Dan-mark er blandt de lande, der handler mest p tvrs af grnserne. Sledes har mere end hver tredje dansker, 36 pct., e-handlet i andre EU-lande i 2014, og det placerer Danmark p en femteplads blandt EU-landene.

Danmark har generelt et hjt omkost-ningsniveau, og det kan vre en stor del af forklaringen p, at s mange danskere e-grnsehandler,

siger Marie Louise Thorstensen. Dertil kommer, at Danmark har en udfordring med en rkke udenlandske netbutikker, der ikke afregner dansk moms, selvom de er forpligtet til det. De udenlandske netbutikker kan derfor slge varerne til lavere priser, end de danske virksomhe-der kan konkurrere med. Iflge Dansk Erhvervs beregninger blev omkring en fjerdedel af danskernes samlede kb p nettet lagt i udenlandske netbutikker i 2014, svarende til ca. 20 mia. kr.

20mia. kr. i 2014

Danskerne e-handler nstmest i EU

NYHEDER

80mia. kr. i 2014

Danskerne var flittige med pc, tablet og smartphone i 2014, hvor der blev sat rekord i omstningen p nettet med cirka 80 mia. kr.

Cirka 80 milliarder kroner. S meget handlede danskerne for p nettet i 2014, viser Dansk Erhvervs beregninger p bag-grund af nye tal fra Nets. Tallet omfatter bde danskernes e-handel i webbutikker i Danmark og webbutikker i udlandet. Om-stningen p nettet slog dermed rekord i 2014, da den steg fra et niveau p cirka 70 milliarder kroner.

Danskerne er ganske enkelt vilde med at handle p nettet. Den rekordstore omst-ning viser, at danskernes forbrugsmnstre ndrer sig, og flere indkb rykker over p nettet,

siger Henrik Hyltoft, markedsdirektr i Dansk Erhverv. Den fysiske butik er ikke dd

Selvom vi handler mere p nettet, skal vi ikke vinke farvel til de fysiske butikker. Fremtidens detailhandel vil derimod vre prget flere forskellige salgsplatforme, der understtter hinanden. De kendte fysiske butikker har nu for alvor kastet sig over e-handlen, mens e-butikkerne bner fysiske butikker eller showrooms,

siger Henrik Hyltoft. Der er imidlertid stor forskel p omfang i e-handel blandt for-skellige brancher. For dagligvarehandlen udgr e-handlen fortsat kun en meget lil-le andel, mens eksempelvis rejsebranchen stort set kun omstter via nettet.

E-handlen slog rekord i 2014

NYHEDER

Der findes et utal af muligheder for at markedsfre sin virksomhed p digita-le platforme. Men hvordan fr du mest muligt ud af dine investeringer?

De mange digitale platforme giver virksomheder gode muligheder for at markedsfre deres brand og derigennem ge salget. Men p trods af de mange muligheder kan det vre svrt at gennemskue, hvilke kanaler der passer bedst til lige netop ens egen virksomhed. Dansk Erhverv har fet et par eksperter til at fortlle om, hvad det er vig-tigt at huske p, nr man kaster sig ud i den digitale markedsfring.

FLG MED KUNDERNEIflge Christian Kongsted, som er strategisk konsulent i Netbooster, er det afgrende jeblik i forhold til et kb p et meget tidligere tidspunkt end for bare f r siden, hvor beslutningen i hjere grad blev taget, nr forbru-geren befandt sig nede i butikken. Nutidens forbrugere er digitale opda-gelsesrejsende, som leder efter anmeldelser, videoer, produktbeskrivelser og prissammenligninger, fr kbsbeslutningen tages. Derfor er det helt afgrende, at virksomheder er aktive og til stede p de forskellige platfor-me, hvor forbrugerne befinder sig.

DIGITAL MARKEDSFRING KAN GODT BETALE SIGNr man gr i gang med online markedsfring er der, iflge Jan Vraagaard fra Eniro, en rkke vigtige elementer, man skal sikre sig fr alt andet:

Digital markedsfring kan styrke dit salg

Kom godt igang med online markedsfring

af alle, men specielt af de kunder,

der ikke handler hos dig i dag.

- af alle, men specielt af de kunder,

der ikke handler hos dig i dag.

-at din annoncering eller

hjemmeside konverterer til

handling.

At kunne findes At blive fundet Annoncering

F succes med din digitale markedsfring

Succes skabes ved at forst

forbrugerrejsen og derefter

implementere forretning, branding

og teknologi.

Der findes ikke en manual

s: test, lr og implementer.

F styr p fakta og

dokumentation.

1 2 3

At investere i en velfungerende og professionel hjemmeside, og srge for at dirigere folk over p hjemmesiden, er en billig investering, og er egent-lig liges central som den vigtigste salgsmedarbejder, iflge Jan Vraagaard fra Eniro. Mindsettet skal flge investeringen, for at tilstedevrelsen p nettet bliver en succes.

Den digitale markedsfring skal tnkes p tvrs af organisationen For Lotte W. Prstgaard, Marketing- og kommunikationschef hos Imerco, er det centralt, at den digitale markedsfring tnkes ind i alle dele af virk-somheden og at de forskellige afdelinger spiller sammen. Helt konkret gav Lotte tre gode rd til at f succes med den digitale markedsfring:

NYHEDER

PRODUKTER

Her er eksempler p nogle af de nye produkter p markedet - det handler om miljet og om at spare tid.

Har du et bud p nye, spndende produk-ter, du mener kunne vre interessante at f i magasinet, hrer vi meget gerne fra dig.

SKRIV DIREKTE P SKRMENHvis du stadig gerne vil tage notater i hnden, men samtidig ogs gerne vil have mulighed for at skrive direkte ind i et dokument, kan en Jot Script stylus vre vejen frem. Jot Script er en stylus, der kan bruges med Evernote og skrive appen Penultimate. Med pennen kan man oprette dokumenter og skrive noter p livet ls direkte p ens iPad. Pennen skal for-bindes med iPad via Bluetooth.

IKKE MERE VENTETID VED MAKULATORENSelvfdende makulatorer er det nye sort inden for kontormaskiner. At makula-toren er selvfdende vil sige at man - i stedet for at skulle st ved siden af ma-skinen og putte arkene i et efter et, kan placere op til 750 ark i maskinen, s kla-rer den selv resten. Hvis man betjener maskinen manuelt, kan den makulere 10 ark ad gangen. Udover almindeligt papir kan makulatoren ogs klare pa-pirclips, hfteklammer samt DVDer og Cder.

PRODUKTER

HVIS DU STADIG HAR BRUG FOR AT SKRIVE DINE AFTALER P PAPIRAt vre med p den grnne blge vinder mere og mere frem ogs nr det kommer til kontorartikler. Mayland ECO line A5 i hjformat 15x21 cm er en miljvenlig papirska-lender lavet af naturfarvet fiberpap. Kalenderen har et moderne design og indeholder mange praktiske in-formationer samt udfoldelig projekt og rsplanner for det indevrende og det flgende r.

FEATURE

Grnne stoleunderlag er fremtiden

GRNT ER DET NYE SORTHele branchen kender det - der skal tnkes i tidens trends og folks interesser, hvis man vil vre en del af holdet. Nogle ender med at flytte deres produkti-on til udlandet for at klare det, mens andre m dreje nglen om. Det handler om at turde og at satse og det handler om at tnke anderledes.For at flge med udviklingen besluttede folkene bag Imexpo Nordic Aps, at der ogs hos dem skulle ske noget nyt og spndende - lidt af en udfordring, nr man arbejder med et brugsprodukt som et stoleunderlag. Mulighederne for at ndre voldsomt p formen var begrnsede, hvis det ogs skulle hn-ge sammen med underlagets forml, s der skulle tnkes i helt nye baner. Konklusionen blev, at der skulle satses p genbrug og miljvenlige materialer.

Da firmaet Imexpo Nordic Aps, der fremstiller stoleunderlag, skulle tnke i nye baner, besluttede de at tage de grnne

briller p. Sidste r blev de nomineret til KONPA-prisen for deres nytnkning, s det viste sig at vre en god

beslutning bde for dem og for miljet.

FEATURE

ET SEXET STOLEUNDERLAG?Firmaet havde allerede gjort sig overvejelser for at flge med tiden i forhold til, at kontorerne landet over var begyndt at anvende hve/snke borde, for-tller Leif Rasmussen, administrerende direktr i Imexpo Nordic Aps.

Nr man str op og arbejder, skal man passe p ikke at st p noget, der er for hrdt. Derfor fandt vi p vores combi-mat, hvor vi valgte at lime noget er-gonomisk materiale p undersiden af stoleunderlaget. P den mde fik man den fjedrende effekt, nr man stod, og samtidig kunne man bruge det til at trille rundt p, nr man sad ned.

Men Imexpo ville gerne gre noget helt nyt og anderledes, og det var en svr proces, for som Leif Rasmussen selv udtrykker det: Hvordan gr man et af verdens kedeligste produkter lidt mere sexet?

GENBRUGTE SODAVANDSFLASKERDe besluttede at se nrmere p det materiale, de fremstillede deres stole-underlag i. Det er oppe i tiden at tn-ke p miljet, og af gode grunde, da det jo rent faktisk er fornuftigt at genbruge samt at prve at undg alt for meget kemisk, som ikke er godt for omgivel-serne, fortller Leif Rasmussen om de-res beslutning om at gre de materialer, der bliver anvendt i Imexpos produkter mere miljvenlige.

Der findes mange forskellige plastmate-rialer. De tre mest almindelige er PVC, Polycarbonat og PET, og n af de ting,

som Imexpo gik i gang med for at gre det hele lidt mere spndende, var at udvikle et PET-materiale produceret af 100 % genanvendeligt materiale. Ma-terialet, de anvender, bliver fremstillet af indsamlede sodavandsflasker, som granuleres. Dette granulat kber Imexpo og anvender i deres stoleunderlag, og p den mde kan de tilbyde deres kunder produkter, der er fremstillet af 100 % genbrugte materialer.

VK MED DE GIFTIGE STOFFEREn anden ting de gjorde var at kigge nrmere p de underlag, der blev frem-stillet i PVC. PVC klinger tit lidt negativt, da man for at f PVC-plasten bld

Det er ikke mange, der gr og tnker over, om et stoleunderlag er rent og miljrig-tigt. Det er jo ikke et hjinteresseprodukt, men materialemssigt er det jo njagtigt de samme udfordringer, man har, nr man skal skille sig af med det.

anvender ftalater, og ftalater er kendt for at indeholde hormonforstyrrende stoffer. S i fllesskab med deres producenter satte Imexpo sig for at udvikle PVC uden ftalater, men med andre bldgrende midler i, s produktet stort set er det samme, bare bedre - uden de farlige ftalater.

Isr brugen af ftalater i legetj har vret diskuteret meget, og i mange lande er det nu forbudt at bruge. At det er forbudt i legetj handler om, at brn ofte putter det i munden, og selvom den bekymring ikke er relevant i forhold til stoleunderlag, s er det iflge Leif Rasmussen altid vrd at overveje brugen af giftige stoffer.

Det er ikke mange, der gr og tnker over, om et stoleunderlag er rent og miljrigtigt. Det er jo ikke et hjinteres-seprodukt, men materialemssigt er det jo njagtigt de samme udfordrin-ger, man har, nr man skal skille sig af med det pointerer han.

FREMTIDEN ER GRNDet er nu et par r siden, at Imexpo be-gyndte at tnke i de grnne baner. De har bevidst valgt at arbejde med euro-piske leverandrer, der er i stand til at udfre arbejdet, og som ligger tt p Danmark, s de kan flge med i, hvad der sker. Produkterne er gradvist ble-vet skiftet ud, og for et r siden var alle Imexpos produkter ftalat-fri.

Leif Rasmussen mener bestemt, at det er fremtiden, at flere firmaer hopper med p den grnne blge - og med god grund. Det er fornuftigt at undg

at bruge alt for mange kemiske stoffer- ogs i de produkter, hvor man ikke lige tnker over det.

Om det har gavnet firmaet at vre mere miljbevidst i forhold til de materia-ler, de anvender, kan Leif Rasmussen bekrfte. Ud over at blive nomineret til KONPA prisen sidste r har Imexpo ogs fet positive tilkendegivelser om at vre bevidst om miljet fra resten af branchen.

Hvor meget det har betydet for salget helt prcist er svrt at sige, men flere forhandlere har tilkendegivet, at de er glade for at kunne anbefale noget milj-bevidst til deres kunder i stedet for altid blot at skulle tale pris, fortller han.

FEATURE

Det er oppe i tiden at tnke p miljet, og af gode grunde, da det jo rent faktisk er for-nuftigt at genbruge samt at prve at undg alt for meget kemisk, som ikke er godt for omgivelserne.

Funktioner TilbehrService

& SoftwareNyheder

Kb nu

LEITZ ICON EN MASKINE TIL DINE LABELBEHOV

LET 3-I-1 ALSIDIG MOBIL SMART HURTIGT

FEATURE

Klar, parat,

digitalt?

Ser man p den generelle udvikling, kan der ikke vre tvivl om, at digitaliseringen vinder frem. Nogle er med p blgen, mens andre synes, at det gr lige hurtigt nok. S er lsningen en kombi-lsning mellem det analoge og det digitale for at tilgodese alles behov? Og hvornr skal man sl til og g all in p det digitale?

For skrivemaskineproducenterne i 1980erne blev tvivlen om, hvorvidt man skulle g ind p PC- markedet, det der gjorde, at mange virksom-heder mtte dreje nglen om. Markedet udviklede sig hurtigere, end de kunne flge med, og det betd, at de konkurrenter, der havde sat-set, overhalede dem indenom. Det samme gjaldt for en rkke kame-ra-producenter, der heller ikke nede at komme p toget, inden det digitale marked vandt frem for alvor. Ogs de mtte sande, at lbet var krt.

AT TURDE FLGE MED TIDENAndre firmaer valgte en anden strate-gi nemlig at spille p flere heste p samme tid og udvikle flere forskellige produkter simultant. Gigantfirmaet Ap-ple er et godt eksempel p et firma, der turde satse. Apple dominerede marke-det inden for computere med deres Macintosh i begyndelsen af 80erne, men blev ved med at komme op med nye spndende innovative produkter, der holdt dem p det elektroniske mar-ked. n af deres store satsninger var iPoden, som de kom p markedet med i 2001. I dag kommer over halvdelen af deres omstning fra iPhones og salg af apps fra blandt andet musiktjenesten iTunes, s p den mde formede App-le at blive og endda fylde godt p det elektroniske marked.

DET BEHVER IKKE VRE ENTEN ELLEREt andet firma, der valgte at satse og tage del i udviklingen, er firmaet bag Moleskin notesbgerne. I stedet for kun at holde fast i papirudgaven valgte de for et par r tilbage at samarbejde med Evernote om at udvikle et nyt note-sy-

stem. Note-systemet skulle vre for dem, der holder af at skrive noter i hnden, men som gerne vil kunne arkivere dem digitalt. Helt prcist gr det ud p, at man tager et billede med sin smartphone af det sr-ligt dertil designede papir, og s konverteres det til data. For at gre det endnu nemmere at finde rundt i sine notater har Evernote ogs udvik-

FEATURE

FEATURE

let intelligente klistermrker, som man kan tilfje de forskellige no-tater, inden man tager et billede. P den mde kan man dele sine notater ind i forskellige kategorier digitalt, men holde fast i at skrive i hnden.

Ogs Post- it lappen er et fint ek-sempel p en papirvare, der har valgt at flge med strmmen. Lap-pen fs nu digitalt, hvilket gr det muligt at lave note-systemer di-rekte p (dine) forskellige devices. Noterne kan sendes fra device til device og tilmed inddeles i farver, s man kan holde styr p indkb og vigtige telefonnumre.

MEN KAN DET OGS G FOR STRKT?Belnningen for at flge med tiden kan vre stor, men ind imellem kan tanken om at vre first-mover fylde s meget, at man i farten glemmer at undersge, om markedet er klar. Det skete blandt andet

for Google, da de i 2012 kom med Go-ogle-brillen. Google udviklede Google Glass i hb om, at folk var klar til at g rundt med en brille, der kunne lse mails, sge p nettet, optage og vise et bykort, mens man bevgede sig rundt. Brillen nede aldrig den succes, som Google havde hbet p, og i janu-ar i r meddelte selskabet, at man ikke lngere vil slge produktet. I stedet blev det besluttet at g tilbage til teg-nebordet og udvikle videre p brillen, indtil designet bliver mere funktionelt, og indtil folk er mere indstillet p at bruge et device, som mange mener er en anelse for moderne.

KONTORARTIKLER | KONTORMASKINER | PAPIR | ERGONOMI | PRINTEREFORBRUGSSTOFFER | IT-TILBEHR | MOBILITY | BACK-UP & LAGRING

Despec har kbt Bngers, Sveriges ledende distributr af kontorartikler. Gennem kbet styrker Despec sin know-how indenfor kontorartikler, og fr adgang til nye kundegrupper samt mulighed for levering af nye brands til eksisterende kun-der i hele Norden.

Kbet skal ses som led i en strategi, der i de kommende r skal fastholde og styrke Despecs position som den mest attrak-tive partner indenfor levering af kontorartikler og it-supplies til kontorforsyninger og boghandlere i Norden.

Telefon 45764300 despec.dk

DESPEC GER

FOKUS P

KONTORARTIKLER

MED OPKB AF

BNGERS

KONTORARTIKLER | KONTORMASKINER | PAPIR | ERGONOMI | PRINTERE

Despec har kbt Bngers, Sveriges ledende distributr af kontorartikler. Gennem kbet styrker Despec sin know-how indenfor kontorartikler, og fr adgang til nye kundegrupper samt mulighed for levering af nye brands til eksisterende kun -der i hele Norden.

Kbet skal ses som led i en strategi, der i de kommende r skal fastholde og styrke Despecs position som den mest attrak -tive partner indenfor levering af kontorartikler og it-supplies til kontorforsyninger og boghandlere i Norden.






DESPEC GER

FOKUS P

KONTORARTIKLER

MED OPKB AF

BNGERS





DESPEC GER

FOKUS P

KONTORARTIKLER

MED OPKB AF

BNGERS





DESPEC GER

FOKUS P

KONTORARTIKLER

MED OPKB AF

BNGERS

Send. Receive. Connect.

VIRKSOMHEDSPORTRT

Taglinen i det nye logo send.receive.connect - opsummerer kort og prcist hvad virksomheden Neopost Danmark A/S beskftiger sig med til dagligt. Her arbejder de med alt fra den historiske posthndtering til digital udvikling og logistik lsninger. Hos Neopost Danmark A/S tn-ker man ud i fremtiden, men man husker ogs at stoppe op og passe p, at det ikke gr al for strkt kvalitet er et ngleord.

VIRKSOMHEDSPORTRT

DET BEGYNDTE MED ET BREVDengang det hele begyndte, tilbage i 1964, satsede Neopost Danmark A/S hovedsageligt p frankeringsmaskiner til firmaer, der havde brug for at sende sto-re mngder post ud til deres kunder. I lbet af rene er forretningen udbygget til alt inden for kontormaskiner, lige fra falsemaskiner til software, der kan sty-re dokumenthndtering. I dag er talle-ne for Neopost fordelt sdan, at 50 % af indtjeningen kommer fra salg af maski-ner, og 50 % kommer fra serviceydelser, hvor firmaets krende teknikere hjlper virksomheder med at reparere og ved-ligeholde kontormaskiner og grafisk ef-terbehandlingsudstyr.

GOD SERVICE ER ALFA OG OMEGANeopost Danmark A/S har efterhn-den vret med i branchen i mange r og ved, at god service er essentielt. I firmaet er der i alt ansat 16 teknikere, som dagligt dkker hele Danmark. Det gr klart Neopost Danmark A/S til n af de store udbydere p service inden for grafiske maskiner i Danmark, og det er absolut noget, de gerne vil profilere sig p, forklarer Sren Kirketerp, der siden 2013 har arbejdet i firmaet som salgs- og marketing manager.Nr du har solgt noget udstyr til en kun-de, eksempelvis et arkitektfirma, der har brug for en plan over et vandreservoir i Ghana, der skal trykkes og vre klar, for-di det skal sendes videre med et fly, s nytter det simpelthen ikke noget, at det hele gr i st - derfor er der brug for s mange teknikere, som vi har, fortller han.

Der kan laves serviceaftaler p mange forskellige niveauer hos Neopost Dan-mark A/S. I de fleste tilflde er der mu-lighed for at f hjlp inden for et dgn,

Neopost Danmark A/S havde i r meldt sig til mde- og eventmessen i Forum den 4. og 5. marts. Egentlig var det et tilflde, at de gennem et nyhedsbrev opdagede, at der var en sdan messe. Messen var hovedsage-ligt beregnet til steder som slotte og herre-grde, der tilbyder mdefaciliteter til mange mennesker, og til firmaer, der kunne tilbyde teambuilding-velser og sjove events. Men Neopost Danmark A/S tillod sig at vre den frkke dreng i klassen og tilmeldte sig for at vise deres produkter frem. Og status efter de to messedage var positiv.

Vi har haft kontakt til rigtig mange menne-sker. Vi har nrmest ikke stet stille i de her to dage, fortller Neopost Danmark A/Ss marketingkoordinator, Helene Rasmussen.-Man ved jo altid frst efter en messe, om det har givet resultat at st her, men vi har i hvert fald fet talt med nogle folk, som vi ellers ikke ville have haft kontakt til, s det er positivt.

VIRKSOMHEDSPORTRT

og hos de helt store kunder, som eksem-pelvis KMD, er der faste teknikere tilknyt-tet. Her er der ikke tid til at vente. Hvis maskinen gr ned, mens der bliver trykt sundhedskort eller skatteoplysninger, s er det vigtigt, at de kan blive hjulpet med det samme, fortller Sren Kirketerp om aftalen.

DET FYSISKE BREV ER IKKE DDTEt firma som Neopost Danmark A/S, der begyndte deres forretning med at handle med frankering, er naturligvis opmrk-somme p, at der har vret et fald i an-tallet af breve og dokumenter, der bliver sendt som fysisk post. Neopost Danmark A/S har igennem den seneste rrkke oplevet, at isr sm firmaer ringer og si-ger, at de ikke lngere har brug for en

frankeringsmaskine, men ind imellem bliver firmaerne alligevel overraskede over, at behovet faktisk stadig er der.

Eksempelvis havde Neopost Danmark A/S en autoforhandler som kunde, der hvert r inviterede til bent hus ved at sende trykte flyers ud til mulige kunder. Et r valgte han at spare frankeringen og vedhftede bare invitationen til det mnedlige elektroniske nyhedsbrev. Re-sultatet blev, at i stedet for de forholdsvis mange kunder, der plejede at dukke op til arrangementet, kom der kun ti, og der blev ikke solgt en eneste bil. De foregende r var der blevet solgt en eller to biler ved disse arrangementer, s autoforhandleren opdagede p denne mde, at hans kunder ikke var klar til kun

FAKTA OM NEOPOST DANMARK A/S

Neopost Danmark A/S (tidligere Scani A/S) er en del af Neopostgruppen og tilbyder professionelle lsninger til dokument- og posthndtering. Neopostgruppen er reprsenteret i 29 lande, og virksomhedens produkter forhandlesi mere end 90 lande.

Neopostgruppen har 5900 medarbejdere fordelt over hele verden. I Danmark beskftiger Neopost Danmark A/S mere end 55 ansatte. Fra kontorer og service- afdelinger p Sjlland og i Jylland serviceres mere end 8000 kunder. Neopost Danmark A/S har i mange r tilbudt lsninger til den grafiske branche, hvor de udbyder udstyr, rdgivning, software, tilbehr samt teknisk service.

Neopost Danmark A/S er i dag en del af den franske Neopostkoncern med mere end 5.900 ansatte og en rlig omstning p over 1 mia. euro.

VIRKSOMHEDSPORTRT

at modtage information elektronisk. Han valgte derfor at g tilbage til frankerings-maskinen.

SIKKERHED FREM FOR ALTIdentitetstyveri er stadig noget, man bekymrer sig om i forhold til at benytte digital post, og derfor er der ogs stadig en del organisationer og firmaer, der be-nytter sig af det fysiske brev, nr der ek-sempelvis er dokumenter, der skal parres med et flgebrev med personflsomme oplysninger. Og s lnge der stadig er eksempler p breve, hvor sikkerheden spiller en stor rolle, vil muligheden for at kunne sende et fysisk brev vre relevant, mener Sren Kirketerp.Jeg tror, at der vil g lang tid, fr det fy-siske brev forsvinder helt, og mske sker

SREN KIRKETERP

Sren Kirketerp har arbejdet i branchen siden 1991. De frste 12 r med salg til forhandlere som nordisk ansvarlig for IBICO Scandinavia (sidenhed GBC, nu Acco Nordic) og derefter et par r hos Lyreco, som Scandinavian Corporate Accounts Sales Director.

Efter en del r i branchen tog han en 10-rs afstikker til fdevarebranchen, blandt andet som Direktr i Meyers Madhus. Siden 2013 har Sren Kirke-terp vret tilbage i kontorbranchen som salgs- og marketing manager hos Neopost Danmark A/S.

VIRKSOMHEDSPORTRT

det aldrig. Ud over sprgsmlet om sik-kerhed, s er der ogs stadig en stor del af befolkningen, der rent faktisk foretrkker at f en brochure eller et brev i hnden.

MAN SKAL FLGE MED TIDENS TREND Det er vigtigt, at man som virksomhed stter sig ind i, hvilke trends der er inden for udviklingen af den fysiske post, vur-derer Sren Kirketerp. Det nytter ikke noget, at man som ek-sempelvis stor bank bare beslutter sig for at skrotte portoen og g all in p det elektroniske, for det kan have nogle kon-sekvenser, ssom kundeflugt samt strre udgifter p andre omrder.Hvis man som virksomhed er nysgerrig over for, hvordan udviklingen er inden for den fysiske post, anbefaler Sren Kirke-terp, at man downloader Post Danmarks rapport Brevets Styrke, der udkommer en gang om ret.

Her bliver der meget specifikt vist, i hvil-ke brancher man vgter den fysiske post frem for den digitale. Et interessant ek-sempel, fortller Sren Kirketerp, er, at unge mennesker, der lige er flyttet hjem-mefra, gerne vil have deres forsikrings- og bankpapirer i hnden. Det kan godt vre, at det rykker sig i lbet af de n-ste par r, men faktum er, at de seneste tre r har undersgelsen vist, at de unge foretrkker at f deres oversigter fra for-sikringer og bank fysisk, og det er jo lidt overraskende, fortller han.

ALTERNATIVET TIL DET FYSISKE BREVSelvom breve altid har fyldt meget hos Neopost Danmark A/S, s er de bestemt ogs villige til at have et alternativ til den fysiske post. Det gr de blandt andet med en lang rkke kommunikationsproduk-

NEOPOST NYT LOGOI februar 2015 fik Neopost Danmark A/S nyt logo. Logoet gik fra at vre rdt til det nye grnne logo, da rd ses som en stop-farve, og grn kan associeres med vkst.

Selve symbolet i det nye logo kan bde lses som et N for Neopost, som et uendeligheds-tegn og som en kuvert, der symboliserer inter-aktion - og s er det nemt at huske.

Med det nye logo er der ogs tilfjet en ny tagli-ne send.receive.connect som bde henviser til det historiske med frankering af breve, men samtidig ogs er fremadrettet mod det digitale.

VIRKSOMHEDSPORTRT

ter, der gr, at virksomheder kan bruge deres software til at bestemme, hvordan de nsker at kommunikere til en bestemt mlgruppe, p et bestemt tidspunkt eller i en speciel kampagne.I virkeligheden handler det meget om at segmentere. Man kan for eksempel bruge systemet til at inddele kunder-ne i grupper, s de i en vis aldersgruppe fr deres post pr. brev, mens den yngre gruppe kunder, der er vant til at f de-res information elektronisk, br modtage deres post via e-mail. Her vil vores soft-waresystem kunne hjlpe til med at lette opgaven bde med at inddele og fuld-fre opgaven, fortller Sren Kirketerp og kommer med andre eksempler, hvor softwaresystemet kan vre til stor hjlp.

Mske er der i et firma en srlig gruppe kunder, hvor man beslutter, at de skal have et fysisk brev i januar, en e-mail i april og s en reminder via en sms. Det kan Neopost Danmark A/S stte op med deres software, s hele flowet krer. Det

sikrer, at brevene kommer ud, og smser-ne bliver sendt. Iflge Sren Kirketerp er det ndvendigt med en opsgende ad-frd i forhold til, hvordan man kommuni-kerer, fordi mngden af elektronisk post vokser med s stor hast, at vi ikke altid lige lgger mrke til, hvad der kommer i indbakken, og derved kan misse vigtig information.

VISIONER FOR FREMTIDENOg hvordan ser fremtiden s ud for Ne-opost Danmark A/S, der byggede deres succes op omkring frankeringsmaskiner for snart mange r tilbage? Selvom det er svrt at sp om fremtiden, er der iflge Sren Kirketerp i hvert fald et overordnet ml for Neopostgruppen:Vi vil gerne se os selv som en spiller og en samarbejdspartner p hele multikom-munikationsomrdet. Vi vil flge med strmmen og prve at komme bredere ud med de nye produkter isr med vores finishing produkter, sdan som det var i gamle dage.

Den lille gule huskeblok

Vi kender den alle sammen den lille gule lap, der minder os om at kbe mlk, eller hvor det vigtige telefonnummer str, som man skal hu-ske at ringe til senere. Studerende har ofte b-gerne proppet med de gule sedler for at holde styr p guldkornene til eksamen, mens flere og flere kunstnere fra hele verden har fundet ud at bruge de sm Post-it kvadrater til store kunstprojekter.

POST-IT

Oprindeligt blev Post-it lapperne opfundet ved lidt af en tilfldighed. Egentlig var det ikke en blok med svagt klister, der kunne bruges igen og igen, som var mlet, da Spencer Silver en amerikansk kemi-inge-nir - i 1968 prvede sig frem i laboratoriet hos 3M. Opgaven for Spen-cer var at udvikle et superstrkt bindemiddel, der kunne bruges i den amerikanske luft- og rumfartsindustri, men i stedet blev det en mas-se, som klistrede ganske svagt. Limen, han havde opfundet, klbede sig kun ganske let til forskellige overflader uden at binde sig til dem.

Selvom Silvers opfindelse var meget langt fra det, han egentlig var blevet bedt om at udvikle, holdt han i revis stdigt fast i, at produktet var brugbart - han vidste bare endnu ikke til hvad. Han prvede ihrdigt at f sine kollegaer hos 3M til at se mulighederne i sit produkt, men uden held.

Det var frst fem r senere i 1973, da Arthur Fry, en anden kemiker der arbej-dede p 3M som produktudvikler, fandt ud af hvad den svage lim var genial til, at det begyndte at tage fart.

Arthur Fry sang i det lokale kirkekor, og hver uge blev han irriteret, nr de sm lapper, han havde lagt ind i sal-mebogen ved de relevante salmer, faldt ud. Han havde desperat brug for sm bogmrker, som blev, hvor de var blevet placeret, men som samti-dig ogs var mulige at flytte rundt p uden at delgge noget. Her viste Spencers milde klister sig at vre effektivt.

Ligesom at selve opfindelsen af Post-it sedlerne var en tilfldig-hed, er den klassiske gule farve, som man kender fra de ori ginale Post-it, ogs hel tilfldig. Da Silver og Fry skulle afprve deres nye id, var gul den eneste tilgngelige farve papir, og de to kemikere fandt hurtigt ud af, at den gule farve egentlig var ret praktisk, nr man skul-le bruge Post-it p hvidt papir. P den mde blev de originale Post-it blokke gule og de er stadig den dag i dag de mest solgte verden over.

POST-IT

De frste r efter Silver og Fry havde sat deres flles opfindelse i produkti-on, blev hovedkontoret hos 3M brugt som forsgsomrde. Folk p kontoret var vilde med produktet, og efter-hnden spredte nyheden sig, og an-dre firmaer begyndte ogs at vise interesse for de sm gule lapper.

I 1980 besluttede 3M at stte Post-it blokkene i produkti-on. Frst de originale gule, kvadratiske blokke, men efterhnden kom der flere farver og former til. Det blev en kmpe succes og er stadig den dag i dag n af de bedst slgende kontorartikler p markedet. I dag er folkene bag Post- It sedlen get i samarbejde med Evernote, og Post-it fs nu som en app, s man selvom man er get all in p det digitale marked - stadig kan gre brug af notesystemet med de sm farvede lapper til at huske telefonnumre og indkb.

Post-it mere e

nd

bare den lille gu

le

Her i 2015 fs

Post-it notes

i mere

end 29 forske

llige farver b

landt

andet neon og

pastel farver

og i

100% genbrug

spapir samt i

27

forskellige st

rrelser og i 57

forskellige for

mer eksempe

lvis

talebobler, pile

, cirkler

og indexfaner.

Post-it i kunste

n

For at fejre Po

st-it notes 20

rs jubil-

um i r 2000

blev forskellig

e kunstnere

opfordret til

at lave kunstv

rker med

Post-it. Vrke

rne blev sene

re solgt p

en velgrenhe

dsauktion. De

t blev vr-

ket lavet af d

en amerikansk

e kunstner

R.B. Kitaj, der

endte blev solg

t til det h-

jeste bud der l

d p 640.

POST-IT

JYSK STEMPEL & KLICH TLF. 86 17 21 11 KONTAKT OS HER

Tag kroppen med p kontoret

Mange kontoransatte djer med smerter i skuldre, nakke, arme og hnder. Det kan der gres noget ved! Lsningen er mere bevgelse

og fysisk aktivitet i hverdagen.AF KROP OG KONTOR / SREN RASMUSSEN

mnedens velse - denne gang handler det om yoga

GUIDE

YOGA MINDRE STRESS OG STRRE EFFEKTIVITETTrk vejret dybt og snk skuldrene en gang i timen. S lidt skal der til for at snke stressniveauet i kroppen.

Sren Rasmussen fra Yoga Skolen i Helsingr har disse yoga-velse til kontoret. De tager kun tre minutter s er du klar igen. De enkle velser er i tre st. Vlg et st til hver pause.

GUIDE

ST 11. Anbring hnderne p en stoleryg eller en bordplade i hoftehjde. Lad kroppen og hovedet hnge. Lad benene bje. Strk nu benene og ryggen og brystet. Hold strkket i 20 sekunder. Gentages to gange.

2. Med forreste ben bjet og bagerste ben strakt, presses hofterne frem. Den bagerste hl skal holdes nede. Gentag til den anden side.

3. Flet fingrene og vend hndfladerne ud ad, og strk samtidig armene godt fremad. Krum ryggen og hold strkket i 30 sekunder. Fr armene over hovedet, hold strkket op ad og en smule bagud, hold strkket i 30 sekunder.

ST 21. Trk skuldrene op over rerne, s du runder ryggen, og trk derefter hnderne s langt tilbage som muligt. Hold i 4 sekunder. Gentages 8 gange.

2. Lft og snk hlene med ryggen rank. 8 gange hold hnderne oppe 8 sekunder sidste gang. Snk langsomt og gentag velsen 4 gange.

3. Strk begge arme ud til siden i skulderhjde med hndfladen op ad. Drej frem i skulder- leddene, mens armene stadig peger ud til siden. Armene drejer en omgang, s hndfladen kommer til at pege opad. Drej tilbage igen. Gentages 8 gange.

GUIDE

GUIDE

ST 31. Flet fingrene og pres hndfladerne mod loftet. Trk armene bagud 8 gange. Fald forover, rund ryggen og kom op. Gentag velsen fire gange.

2. Lft skiftevis hjre og venstre ben op og ned. Gentag i et minut.

3. Rul forsigtigt og langsomt med hovedet fra skulder til skulder, og kun foran ved brystkassen.

SID GODT P KONTORET

Hvis du har sprgsml eller kommentarer til hjemmesiden, er du meget velkommen til at kontakte projektleder Mads Kristoffer Lund.

Projektleder Mads Kristoffer LundArbejdsmiljsekretariatetTel: 20 90 68 29

Vi samarbejder med Krop og Kontor, s hvis du har sprgsml eller kommentarerer du meget velkommen til at kontakte projektleder

Mads Kristoffer Lund.

Projektleder Mads Kristoffer LundArbejdsmiljsekretariatet

Tel: 2090 6829

Send dit sprgsml til Krop og kontor her

Endnu en vellykket Paperworld-messe sluttede i Frank-furt 3. februar efter tre dage i papirverdenens tegn. Den gode stemning prgede alle messedagene, og alt i alt tegner det til at blive en god start for det nye forretningsr.

MESSE

Succes, strke farver og stigende besgstal ved Paperworld 2015

Det var nogle tilfredse ar-rangrer, der gjorde status efter nogle hektiske dage med udstillinger, konkur-rencer, shows, netvrk og ikke mindst bestillinger i de store udstillingshal-ler i Frankfurt am Main. Omkring 84.000 interes-serede gster valgte at lgge vejen forbi de sto-re messehaller en lille stigning i forhold til de

seneste rs messer. Igen i r var der udstillere fra hele verden, og blandt de mange besgende var der ogs en god spredning: i alt var der 61 forskellige lande reprsenteret ved rets Paperworld-messe. Det voksen-de antal udenlandske udstillere skab-te stor begejstring hos arrangrerne, som netop hber p at messen kan vre med til at fremme det interna-

tionale samarbejde inden for papirbranchen.

Ngleordene p messen for det kommende r inden for branchen var milj, kologi, bredygtighed, strke far-ver og god kvalitet, hvilket var tydeligt at se p de for-skellige produkter.

SKRIVEUDSTYRUdseendet er meget vari-eret alt efter, hvem ml-gruppen er. Til de unge er der kraft p farverne og rigeligt med dekora-tioner p de forskellige

skriveredskaber, mens der til de lidt ldre forbrugere fokuseres

MESSE

at holde det i rene linjer, med det elegante og funktionelle som det vigtigste.

KONTORUDSTYRKvaliteten er i hjsdet, og desig-net har klassiske elementer over sig med metal, stl og sorte detaljer tilfjet et strejf af enten kraftig rd, orange eller grn.

TEKNOLOGI P KONTORETDet digitale vinder mere og mere frem, hvilket blandt andet ses i de nye mder at arkivere og makulere p. Eksempel-vis vinder makulatorer, der selv kan hive papir ind i maskinen, indpas p markedet. I r var der p messen ogs stort fokus p indeklimaet p kontoret, og maskiner der kan forbedre luften, samt den gode belysning p kontoret, fyldte godt p messestandene.

PAPIRI papirbranchen bliver det miljmssige ikke ln-

gere fremhvet som et nyt tiltag det bliver efterhnden mere eller mindre taget for givet. I stedet var der i r stor fokus p hj kvalitet srligt inden for hndlavet papir, tilfrt eksempelvis chokolade, l og plantefr.

NOTESBGERP trods af den digitale fremgang er notesbger stadig i hj kurs. Der bli

MESSE

ver konstant udviklet nye ider til, hvordan man kan holde styr p sine kreative tanker, og der er en udprget brug af farver samt af papir i hj kvalitet. Ogs inden for notesbger er det bredygti-ge tnkt med, blandt andet ved at tnke bleskrller ind i produkti-onen af papiret.

LEJLIGHEDSKORTTrenden inden for kort synes i r at handle meget om kort med fo-tos i god kvalitet, kort i vintage sty-le, tre-dimensionelle kort samt kort med tilhrende klistermrker.

SKOLETASKERSkoletaskernes design er stadig do-mineret af kendte fiktive figurer fra Disney og Star Wars samt af feer og prinsesser. Farverne er intense, og mnstrene er spraglede. Mapperne er lavet i gte lder og holdes i na-turlige eller mrke farver ogs her er miljet i fokus.

MESSE

SAGEN OM KONVOLUT-KARTELLET ENDTE MED

EN KMPE BDE

VELKOMMEN TILVelkommen til de nye medlemmer af KONPA

OFFICE SUPPLIES DENMARK VKSTER MED NY AKTIONR Den 1. marts 2015 indtrdte Indeks Retail i Office Supplies Denmark (OSD).

KONPA

KONPA

SAGEN OM KONVOLUT-KARTELLET ENDTE MED EN KMPE BDE

Efterforskningen af konvolut-kartellet, der blev sat i vrk af EU-kommissionen i september 2010, sluttede kort fr rsskiftet med en stor bde til de fem implicerede konvolutproducenter.

Bden blev plagt de indblandende virksomhe-der for, i strid med EUs konkurrenceregler, at koordinere priser og tildele hinanden kunder i markedet for konvolutter. Overtrdelserne be-gyndte i 2003 og blev opdaget af Kommissionen ved et kontrolbesg i 2010. Kartellet, der bestod af svenske Bong, franske GPV, Hamelin fra Frank-rig, tyske Mayer-Kuvert og Tompla fra Spanien, blev i december 2014 plagt at betale en samlet bde p 19,4 millioner euro.

OFFICE SUPPLIES DENMARK VKSTER MED NY AKTIONR

Den 1. marts 2015 indtrdte Indeks Retail i Office Supplies Denmark (OSD), og dermed styrker OSD sin position som Danmarks klart strste indkbsorganisation og logistiksamarbejde for kontorforsyninger.

Om Indeks Retail: In-deks Retail A/S er den strste aktr p det danske bogmarked. De fire kder, der repr-senterer 150 boghandler og 50 legetjshandlere under Indeks Retail A/S, har tilsammen en de-tailomstning p ca. 1,6 milliarder og tller ca. 1200 medarbejdere. Indeks Retail er et kde-kontor og str for kon-ceptudvikling, markeds-fring, sortiment, web, IT, konomi og logistik.

Det var med stor glde, at Klaus M. Jensen, adm. direktr i OSD, i begyn-delsen af marts mned kunne byde Indeks Retail ind i OSD. Historisk set mener han, at boghandlerne og de firmaer, der slger kontorforsynin-ger, har krt hver deres lb, og sam-arbejdet vil derfor skabe store mu-ligheder for begge parter.Vores medlemsvirksomheder er godt nok af meget forskellig strrel-se og type, men gennem vores trans-parente struktur har vi taget hjde for mangfoldigheden, s vi kan rum-me alle. Vi har en meget hj kbe-kraft, og vores centrale lagerlsning giver en masse muligheder for at kbe effektivt ind. Og fleksibiliteten er meget hj i forhold til forskellige distributionslsninger over for med-

lemmerne og deres kunder.Indeks Retail, der reprsenterer 150 boghandlere i Danmark, har en be-tydelig produktmngde inden for kontorartikler og IT-Supplies til fl-les med OSD. Det er forventningen, at den gede indkbsvolumen og andre tiltag til effektivisering giver en bedre konkurrencekraft for k-dens nu 39 medlemmer.

Hos Indeks Retail er begejstringen ogs stor, og Steen Hansen, konsti-tueret adm. direktr i Indeks Retail, udtaler: Vi har lnge nsket et samarbejde omkring kontorartikler samt logistik, og i OSD har vi fundet det, vi ledte efter. Vi ser store perspektiver og ge-vinster i samarbejdet.

VELKOMMEN TIL DE NYE MEDLEMMER AF KONPA

Ved rsskiftet blev KONPA sammenlagt med DGLF De Grafiske Fags Leverandrforening Af 1927, og det betyder 12 nye navne p medlemslisten.

VELKOMMEN TIL Agfa Graphics - filial af Agfa Graphics NV Belgien Heidelberg Danmark A/S Juhl A/S Kodak A/S Konica Minolta Business Solutions MAN Roland Danmark A/S Marabu Scandinavia Mller Martini A/S Neopost A/S Piculell Grafisk Ex/Import A/S Schneidler Danmark A/S Xerox A/S

KONPA

KONPAs Temadag 2015

Hvad F.. sker

med branchenTemadag: Hvad F.. sker med branchen

inden for bl.a marketing, forbrugertrends, salg, Lean og logistik?

Temadag: Hvad F.. sker med branchen inden for bl.a marke-ting, forbrugertrends, salg, Lean og logistik?

Meget kan man sige om vores branche - men kedelig er den ikke. Nye samarbejder og konstellationer, nye tilgange til kun-der og markedet, nye kategorier og fokus p hele kunden. Alt sammen noget, der fordrer, at vi til stadighed udvikler vores kompetencer og vrktjskasse.

Og det vil vi gerne give vores beskedne bidrag til p KONPAs Temadag 2015, der afholdes den 11. juni 2015. Udover in-spirerende indlg fra erfarne og kompetente indlgsholdere, har vi med de tre spor - Salg, Marketing og LEAN/Logistik - lagt grundlaget for en dag for alle aktrer i branchen samt for den enkelte medarbejder.

Vi opfordrer de innovative ejere og ledere i vores branche til, at de skal bruge KONPAs Temadag til at styrke kompetencer-ne i hele deres organisation og f forbedret deres konkurren-ceevne og relevans for kunderne. Temadagen er ben for alle bde medlemmer og ikke medlemmer og bliver afholdt p Hotel Christiansminde ved Svendborg.

KONPAs Temadag 2015

Hvad F.. sker

med branchen

PROGRAM09:00 Generalforsamling

10:15 Velkommen v/ Jrgen Foley, formand for KONPA

10:30 The New World of Work v/ Andrew Crosthwaite, Planning Director, BLAC Agency

11:30 Turn Around-ledelse v/ Alfred Josefsen, Ledelsesrdgiver og foredragsholder

12:30 FROKOST

13:30 Fuckr med dn hjrne v/Jan Hellese, manipulationsekspert

14:00 WORKSHOPS

MARKETINGB2B Digital marketing v/ Jacob Kaare Jensen, partner, ManipulationB2B. At vre og vre tilstede v/ Peter Zimmermann, kreativdirektr, Republica

SALG LEANTR DU BRUGE DIN INTUITION SOM SLGER? Og skabe bedre resultater med spiritualitet.V/Spirituel Karriererdgiver og Personlighedsjger Rikke HertzBryd den onde cirkel: Hjere priser, mere salg og gladere kunder v/ Sren Leth-Nissen, NDUNA

LOGISTIKGr det rigtige rigtigt v/ Lasse Wiberg, underviser og vejleder inden for supply chain management ved Institut for Produktion og Erhvervskonomi, CBS Copenhagen Business School og senior manager ved PwC.Lean for Dummies v / Jim Booth, V P Lean Management, Esselte

15:30 PAUSE

15:45 Opflgning p workshops

16:15 Segways eller naturvandring/strandsafari

19:15 VELKOMSTDRINK

19:30 MIDDAG

20:45 Underholdning med stand up komiker Thomas Warberg

21:30 Uddeling af KONPA prisen

KONPA

KONPA

Formiddagen er bygget op med flles program for alle, hvor vi har srget for nogle big shots bde internationale og danske.

Andrew Crosthwaite, Planning Director, BLAC Agency The New World of Work, (billede PastedGraphic)The world of work is undergoing dramatic change; The growth of mobile working; the advent of Gen Y, the first di-gital natives into the work place; the shift from long term careers to shorter term contract and placement work; the increased cross functional approach to working, rather than departmental or silo organisations; the acceleration of te-chnology, meaning that many of the activities which are at the heart of some of our jobs will be automated; the advent of job functions that didnt exist five years ago.

What is in store for us in the future and what can we do to come to terms with it? Andrew Crosthwaite is a brand consultant with over 30 years of experience. He is the for-mer Head of Planning of Euro RSCG, one of Europes largest communications groups. He is a partner in Futures House - a scenario planning consultancy and also runs Core Valu-es, a strategic and qualitative research company. He works as the Planning Director of BLAC, an integrated advertising agency that counts Esselte among its clients.

In the past couple of years he has spoken at conferences across Europe on topics such as The Future of Television Innovation in the Paper Industry, The Future of Retail and The Future of Travel.

Alfred Josefsen, Ledelsesrdgiver og foredragsholderMed udgangspunkt i Alfred Josefsens succesfulde turn around for dagligvarekden Irma A/S, sttes der i dette foredrag fokus p Turn Around-ledelse. Alfred lrer delta-gerne at bevge sig fra at have vret svag og truet til at vre strk og succesfuld

Cand.merc. Alfred Josefsens ledelsesfilosofi har i en rrkke udgjort en markant del af den danske ledelsesdebat. For Al-fred handler ledelse om at bevare fokus p mennesker. Han nsker kultur frem for struktur og vrdier frem for regler. Emotionalitet frem for rationalitet og ikke mindst decen-tralisering frem for centralisering. Alt sammen kombineret med strke konomiske resultater. Kbmandskabet vejer i

KONPA

den henseende tungt i Alfreds filosofi. I 2003 modtog han pri-sen som rets leder og efterflgende har Irma figureret helt i toppen p listen over Danmarks bedste arbejdspladser.

Vrktjerne i hans ledelsesfilosofi tager udgangspunkt i at skabe mening, bygge relationer, fremme ansvarligheden p samtlige niveauer, skabe tillid, fjerne uproduktive konflikter og magtkampe, opbygge venskaber og fllesskaber, udvikle passionen som en drivkraft og igennem et helt bent kom-munikationsmilj skabe den tryghed, der fr alle medarbejde-re til at turde eksperimentere, prve nyt og vre innovative.

Eftermiddagen vil som noget nyt blive delt op i 3 spor: Marketing Salg - Lean/Logistik

Ls meget mere om disse 3 spor og indlgsholderne i nste nr.

Priser for deltagelse:Konference inkl. frokostPris for den 1. person:1.595,- kr.Pris for efterflgende deltager(e): 995,- pr. person

Konference inkl. frokost og middagPris for den 1. person: 1.995,- kr.Pris for efterflgende deltager(e): 1.495,- kr. pr. person

Konference inkl. frokost, middag og overnatningPris for den 1. person: 2.495,- kr.Pris for efterflgende deltager(e):1.995,- kr. pr. person

Alle priser er ekskl. moms. Faktura tilsendes virksomheden.Tilmelding er bindende og skal vre sekretariatet i hnde senest den 27. april 2015

Vi kan allerede nu love, at kedeligt bliver det bestemt ikke Programmet er bde inspirerende, provokerende, tankevk-kende og networking har selvflgelig ogs en fremtrdende plads. S vi hber, at du og dine kollegaer vil deltage. Vi vil glde os til at byde dig og jer velkomne.

Tilmelding kan ske her via www.konpa.dk

KONPA

Torsdag den 5. marts 2015 mdtes vi p Fuglsangcenteret i Fredericia til en spndende dag om

Big Data og bedre beslutninger.

Vi havde inviteret Benjamin Belmudez, Insights & Analytics Consultant, og Lars Elkjr Andersen, Director Clients & Sales begge fra Creuna Danmark A/SFinn Simonsen, markedschef hos Rehfeld Partners A/S og Mikkel Holm Sren-sen, direktr og adfrdsdesigner fra /KL7.

Benjamin Belmudez fra Creuna gav en kort indfring i en del af den teori, der hrer til omrdet Big Data samt de barrierer der er for at arbejde med Big Data. Det fremgik klart at skills, know how og menneskelige ressourcer er de strste forhindringer. Data har vi faktisk nok af. De kommer lbende til os sfremt vi vil samle dem op.

BIG DATA A NEW TRENDBenjamin Belmudez talte ogs om forskellen p Big Data og Small Data og hvad der karakteriserer disse begreber (Se slide nr. 23) og vi blev p et over-ordnet niveau prsenteret for enkelte danske Big Data projekter fra blandt

Branchemde om Big Data og

bedre beslutninger

Benjamin Belmudez

Lars Elkjr Andersen

andre Grundfos og Hapti.co ligesom vi blev prsenteret for et teoretisk eksempel (Se slide nr. 26), Der illustrerer, hvor-dan man praktisk kan gribe en problemstilling an.

Lars Elkjr Andersen gav to cases p virksomheder, som har brugt Big Data i deres virksomhed.

VESTASVestas: Inds, at de var ndt til at differentiere sig p andre parametre end at bygge turbiner, som andre ogs gr. De havde indsamlet data fra turbiner rundt i verden, men kun til internt brug for at bygge bedre turbiner etc. Sprgsm-

let var om de kunne bruge disse data ogs externt ved at udvikle services baseret p de data til for-del for kunderne. Resultatet af denne service blev en viden, der kan give optimal placering af tur-binerne og viden om, hvornr disse optimalt kan driftsvedligeholdelse.

VR DAMPVASKERIVr Dampvaskeri: Oplevede stor konkurrence og manglede kanaler til at slge deres ydelser igennem.

De valgte at investere et strre belb, 15 20 pro-cent gik til deres website og resten til at kunne f fat i nye kunder ved at lave et extranet. De placerede en chip i deres tj. Chippen viser, hvilke firmaer og personer hos firmaet, der skulle have det vaskede tj tilbage. Brugeren kan nu selv g ind og bestille tj. Dette er effektivt for kunden, i det der er bent 24 timer i dgnet og Vr Dampvaskeri sparer tid. Man differentierer sig ved at tilbyde services, der er databaseret.

DATA SOM AKTIVT STYRINGSVRKTJMed emnet Data som aktivt styringsvrktj kunne Finn Simonsen fortlle os, at det glder om at f et holistisk billede af ens kunder, dvs. mere viden om kunderne, markedet og hvordan produkterne opfattes.

Rdet var, at se p hvordan kunden pvirker virksomheden. Hvad er det for nogle kunder vi har? Og s stte kunden i fokus.

Det glder om at tage beslutninger p fakta viden i stedet for erfaring og mavefornrmelser. Det er vigtig at f data

KONPA

om ens kunder. Nr man vokser i virksomheden bliver udfordrin-gerne strre m.h.t. til at kende ens kunder.

Transparens blev nvnt mange gange, og indsamling af data giver mulighed for dette. Man skal have fokus p hvordan forretningen hnger sammen, alts at f et p tvrs billede af virksomheden er vigtigt. Hvor er flaskehalsene?

ADFRDSVIDENSKABAdfrdsvidenskab anvendes til at skabe mlret-tede og mlbare adfrdsndringer. Mikkel Holm Srensen gav mange underholdende eksempler p menneskers adfrd og deres evne til at trffe gode beslutninger.Vi fik eksempler p, hvad der pvirkerbeslutningsprocesser. 70% af beslutninger tages uden et alternativ (enten/eller beslutninger) t alternativ ger succesrate fra 6% til 40% Gode beslutningsprocesser er sjldne iflge 12% af topledere globalt 83% af M&As skaber IKKE aktionrvrdi (KPMG)

Ledere har ofte strre tillid til intuition og mindre tilbjelige til at sge information. Typisk hrer vi kommentarer som Det siger sig selv, at. elller Vi ved allerede en masse om, hvad der virkerMen intuition er ikke dette rette grundlag for at tage beslutninger. Vi overvurderer vores evne til at forudsige og er ofre for egen-interesser og for-veksler mening med sandhed.

Men hvad gr gte eksperter s? De bruger feed-back, arbejder i teams og opsger modsigelse. Vi fik nedenstende rd.

1. Er der et reelt alternativ i jeres beslutning?2. Hvad hvis jeres frstevalg ikke var muligt?3. Kan udvalg i bestyrelsen forberede forskellige muligheder separat?Det glder om at opretholde flere muligheder for ikke at male sig selv op i hjrne.

Finn Simonsen

Mikkel Holm Srensen

KONPA

Besg vores nye hjemmeside

Flg os pFacebook

Besg KONPAs hjemmeside

HVADSYNES

DUBrugerundersgelse

Vi har lavet en brugerundersgelse hvor du kan komme med dit bud p,

hvad der skal vre mere eller mindre af i de kommende udgaver af magasinet.

BRUGERUNDERSGELSE

Vi vil rigtig gerne hre din mening, s brug gerne

to minutter p at svare.

NSTE NUMMER

I NSTE NUMMER

TEMADAGEN 11. JUNI 2015Hvad f.sker der? Vii vil se nrmere p n af dagens hovedtalere, Andrew Crost-waite, Planning Director fra BLAC Agency, UK samt et af fokusomrderne fra dagens program, marketing

KONPA PRISEN 2015Hvem skal have rets KONPA pris? Ls mere om hvordan du kan nominere en person eller en virksomhed til KONPA prisen 2015

KROP OG KONTOR Bliv inspireret til hvordan du kan f en sundere hverdag p kontoret

NyhederProdukterFeature 1Feature 2VirkPostitGuideMesseKonpa 1Konpa 2Konpa 3

Knap 93: Knap 94: Knap 95: Knap 92: Knap 97: Knap 99: Knap 96: Knap 98: Knap 101: Knap 102: Knap 104: Knap 100: Knap 103: Knap 105: Knap 75: Knap 76: Knap 24: Knap 26: Knap 27: Knap 28: Knap 106: Knap 107: Knap 77: Knap 42: Knap 79: Knap 78: Knap 62: Knap 63: Knap 64: Knap 65: Knap 66: Knap 67: Knap 57: Knap 58: Knap 59: Knap 60: Knap 61: Knap 47: Knap 74: Knap 80: Knap 82: Knap 50: Knap 56: Knap 86: Knap 87: Knap 88: Knap 89: Knap 90: Knap 91:

kontor 01 2015

Documents